Samvær

Når i som forældre har besluttet at gå fra hinanden, skal i efter at have besluttet hvor barnet skal bo. Tage stilling til omfanget af samvær med den anden forælder. Der er flere måder at fastsætte samvær på, i kan enten selv aftale jer frem til omfanget eller i kan få statsforvaltningen til at træffe afgørelse.

Det er vigtigt at man som forælder i sådan en situation lægger eventuelle konflikter til side, og udelukket fokusere på hvad der er bedst for barnet. Det kan også være en god ide at inddrage barnet i processen. Det er dog vigtigt at barnet ved, at i som forælder i sidste ende bestemmer og at det er helt okay for barnet at ytre sig, uden den anden forælder bliver såret eller sur.

Hvor meget samvær har man ret til:

Der er som hovedregel ingen lovregler om hvor meget eller hvor lidt en samværsforælder har ret til. Det betyder også at hvis i selv kan opnå enighed omkring samværets omfang, er der ikke noget i vejen for dette.

Det er vigtigt at huske på, at det i princippet ikke er forældrene der har ret til samvær, men derimod barnet, der har ret til samvær med den forældre barnet ikke bor sammen med.

Hvad sker der hvis i ikke er enige?

Hvis i ikke kan blive enige om omfanget af samværet, har i mulighed for at anmode Statsforvaltningen om at bistå jer med at opnå enighed eller træffe afgørelse herom.

Man skal dg være opmærksom på, at når Statsforvaltningen træffer afgørelse er det ud fra et objektivt og sagligt synspunkt i forhold til jeres konkrete sag. Det betyder også at man ofte vil opleve at afgørelsen kan være uhensigtsmæssigt skruet sammen, i forhold til jeres liv. Derfor anbefales det, at i så vidt det er muligt selv aftaler jer frem til hvad der er bedst for jer, og jeres barn. Det giver uden tvivl det mest fleksible resultat.

Statsforvaltningen:

Hvis i har behov for, at Statsforvaltningen bistår jer i processen, skal i anmode dem om hjælp, ved at udfylde deres kontakt formular, som du finder på Statsforvaltningens hjemmeside.

Skemaet udfyldes enten ved brug af NemID eller ved at printe skemaet ud og sende det med posten.

Møde i Statsforvaltningen:

Når Statsforvaltningen har modtaget din anmodning, vil i blive indkaldt til et møde. Der vil i forbindelse med mødet være en sagsbehandler (som hovedregel en jurist) som vil forsøge at hjælpe jer til at blive enige. I nogle sager vil der ligeledes deltage en børnesagkyndig.

Det kan være en god ide at have en advokat eller en anden juridisk kompetent person med sig, særligt hvis man har en forventning om, at sagen efterfølgende skal indbringes for retten. Man kan også medbringe en bisidder.

Man skal være opmærksom på, at man har mødepligt når statsforvaltningen indkalder til et møde. Udebliver man, bliver man ikke hørt i sagen, og Statsforvaltningen kan vælge at træffe afgørelse ud fra de informationer de har fået fra den anden forælder.

Statsforvaltningen træffer afgørelse:

Hvis det ikke er muligt for Statsforvaltningen at hjælpe jer til at blive enige, vil statsforvaltningen træffe afgørelse i jeres sag. De vil i den forbindelse ofte indhente udtagelser mv. fra barnets institution, skole og/eller kommunen.

Når Statsforvaltningen træffer afgørelse, gør det ud fra hvad der er barnets tarv. De vil b.la. lægge vægt på følgende momenter:

  • Barnets alder og modenhed – jo ældre, jo større mulighed for deleordning/ligeligt samvær
  • Barnets holdning til samværet. Statsforvaltningen skal i henholdt til lovgivningen belyse barnets. perspektiv, dette gøres alt efter barnets alder igennem en børnesamtale.
  • Barnets dagligdag, herunder fritidsaktiviteter.
  • Samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt.
  • Forældrenes samarbejdsevne.
  • Forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold.
  • Afstanden mellem forældrenes bopæle.
  • Barnets kontakt til søskende, herunder halvsøskende.
  • Andre praktiske relevante omstændigheder.

Hvis den afgørelse Statsforvaltningen har truffet ikke overholdes, er det fogedretten man skal kontakte for at få bistand til at få barnet udleveret. Ligesom der findes regler om automatisk erstatningssamvær.

Sådan klager du:

Hvis du er uenig i Statsforvaltningens afgørelse, kan du klage over den. Du klager ved at skrive en klage til statsforvaltningen. De skal så ifølge loven gennemgå sagen på ny, finder de ikke anledning til at ændre i deres afgørelse, videresender de klagen til Ankestyrelsen som derefter vurdere sagen.

Det kan være en god ide at få en jurist til at gennemgå sagen og udarbejde klagen, da Ankestyrelsen ikke indkalder jer til et møde. Men udelukket træffer afgørelse ud fra sagens dokumenter samt klagen. Man kan ligeledes opleve, at Ankestyrelsen sender sagen i partshøring hos jer, hvor i får anledning til at komme med bemærkninger, i sådan et tilfælde kan det også være en god ide at have en jurist inde over.

Samvær med små børn:

Når børnene er helt små, vil man ofte opleve at samværet er i et begrænset omfang. Særligt børn under 1 år, vil statsforvaltningen sjældent fastsætte samvær mere en få timer ad gangen. Når børnene bliver ældre, vil man så ofte tilføje en overnatning ad gangen.

Samvær med helt små børn, afhænger ligeledes ofte af, om der er større søskende eller kun et barn. Hvis der er større søskende, er det ofte lettere for barnet at være på samvær, de barnet afspejler sig i sine søskende.

Det har ligeledes afgørende betydning i hvilket omfang samværsforælderen har haft kontakt med barnet fra fødslen indtil bruddet mellem forældrene.

I kan som forælder selv beslutte hvad i mener der er bedst for jeres barn, i kan sagtens aftale en ordning der passer ind i jeres liv, og til jeres hverdag.

Samvær med større børn:

Jo større barnet er, desto mere samvær vil der som regel være. Større børn har ofte lettere ved at forstå tingene og tilpasse sig de skiftene.

Statsforvaltningen kan vælge at fastsætte en deleordning (7/7-ordning) det kræves dog at Statsforvaltningen vurdere at det er bedst for barnet. Der lægges i den forbindelse stor vægt på jeres samarbejdsevner.

Barnets initiativret:

Det følger af forældreansvarslovens § 35, at et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær. Heri ligger barnets initiativret.

Når barnet er umyndigt (under 18 år gammel) er det som udgangspunkt, op til forældrene, at beslutte barnets bopæl og omfanget af samvær. Trives barnet ikke med den løsning forældrene har udarbejdet, kan barnet benytte sig af sin initiativret, og bede statsforvaltningen om hjælp.

Det er vigtigt at understrege, at barnet i en sådan sag bliver hørt, men at det ikke er barnet der bestemmer. En afgørelse om bopæl og samvær, træffes altid ud fra barnets tarv, selvom barnet måtte have en anden opfattelse, af hvad der er bedst for barnet.

Du kan læse mere om barnets initiativret her.

Hvis i selv laver en samværsaftale:

I Danmark har vi aftalefrihed, og da området ikke er lovreguleret, kan i som altovervejende hovedregel selv aftale hvad i mener er bedst for jeres barn. Der er ikke krav om, at jeres aftale skal være skriftlig, det kan godt være mundtligt omend det ikke er anbefalelsesværdigt, da en mundtlig aftale er meget svær at bevise og man går let fejl af hinanden.

Det er muligt at udfylde Statsforvaltningen samværsskema som du kan finde på statsforvaltningens hjemmeside. Jeg vil dog klart anbefale at man opsøger hjælp, så man fra starten får udarbejdet et samværsdokument uden en masse faldgruber. Der er rigtig mange ting man skal overveje og drøfte når sådan en aftale skal udarbejdet, og mage af tingene tænker man ikke over i situationen. Det er rigtig ærgerligt når der opstår konflikter, som følge af et samværsdokument med fejl eller mangler.

Selvom i er enige, anbefaler jeg at i får udarbejdet en skudsikker aftale, hvor der er taget højde for de ting, hvor de fleste oplever misforståelser og konflikter. Jeg har erfaring med at udarbejde samværsaftaler og jeg vil gerne være jer behjælpelig med at sikre jeres fremtidige samarbejde og undgå misforståelser.