Fuld forældremyndighed

Hvad er forældremyndighed?

Hvad er forældremyndighed? Ale børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, hvad enten den ene forælder har den fulde forældremyndighed, eller den er delt mellem forældrene (sidste nævnte er det mest almindelige)

Det at have del i forældremyndigheden betyder, at man har pligt til at drage omsorg for barnet, samt at man kan træffe beslutninger vedrørende barnets personlige forhold.

Hvad vil det sige at have fuld forældremyndighed:

Når denne ene forældre har den fulde forældremyndighed, kan denne forældre, uden indblanding fra den anden forælder, træffe afgørelse omkring barnets personlige forhold. Man har son eneforældremyndigheds indehaver ret til at bestemme mere end hvis forældremyndighed er delt mellem forældrene, hvor det kræves at forældrene er enige om vigtige beslutninger i barnets liv.

Hvad kan man som eneforældremyndighedsindehaver bestemme:

  • Barnets navn
  • Valg af skole
  • Barnets religion
  • Få indsigt i alle dokumenter fra myndighederne
  • Beslutninger om væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
  • Skolevalg samt videreuddannelse (hvilken skole skal barnet gå i)
  • Skolefritidsordning
  • Risikobetonet fritidsaktivitet
  • Barnets bopæl, herunder bopæl i udlandet.
  • Barnets pas.

Hvilke forpligtelser følger af den fulde forældremyndighed:

Den forældre der er tillagt den fulde forældremyndighed har naturligvis pligt til, at drage generel omsorg for barnet, sikre at barnet er beskyttet mod trusler mv. af enhver art. Sikre at barnet har en god opvækst, herunder sikre at barnet har tøj, bolig osv.

Har man som forældre den fulde forældremyndighed, har man ret til at træffe de vigtige afgørelser i barnet liv, dog skal man være opmærksom på at man som forældre bære et større ansvar ift. barnet og man kan opleve til tider at stå ”alene” med ansvaret overfor barnet.

Hvem har forældremyndigheden?

Udgangspunktet er i dag, at forældrene har fælles forældremyndighed over barnet. Der er dog visse ting man skal være opmærksom på:

Forældremyndigheden vil automatisk være delt mellem jer hvis:

  • I var gift med hinanden, da barnet blev født
  • I har indgået ægteskab med hinanden efter barnet er blevet født
  • I var separerede, da barnet blev født, men senere valgte at flytte sammen igen
  • I IKKE var gift ved barnets fødsel, men underskrev en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født

Er barnet er født efter d. 1. oktober 2007, har forældrene fælles forældremyndighed i samme situationer, men også hvis:

  • I var gift inden for de sidste 10 måneder, før barnet blev født
  • I har underskrevet en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født
  • Hvis I har boet sammen de sidste 10 måneder før barnet blev født, og faren har anerkendt faderskabet i forbindelse med fødslen, eller faderen er blevet dømt til at være far i en faderskabssag ved retten

Reglerne herom kan virker særdeles forvirrende, det er muligt ad flere omveje at undersøge hvordan tingene hænger sammen i jeres konkrete sag. Send mig en besked, så giver jeg en juridisk vurdering.

Ønsker du ændringer i forældremyndigheden:

Det skal indledningsvist siges, at det er særdeles svært at få tillagt den fulde forældremyndighed, da man jo fratager den anden forældre rettigheder ift. barnet. Der skal derfor som udgangspunkt tungtvejende grunde til at fratage den anden forældre disse rettigheder.

Når det så er sagt, er der naturligvis tilfælde hvor det er nødvendigt og berettiget at den ene forældre får tillagt den fulde forældremyndighed. Det er altid en konkret vurdering om i den specifikke sag, hvor der inddrages rigtig mange momenter.

Ønsker du en ændring i forældremyndigheden, kan du opnå dette ad to veje. Hvis i kan opnå enighed om at forældremyndigheden tillægges dig alene, kan i udfylde en blanket herom og indsende den til statsforvaltningen, som så vil ændre dette i det offentlige system.

Kan i ikke opnå enighed herom skal du kontakte statsforvaltningen, de vil herefter indkalde jer til et vejledningsmøde og forsøge at finde en løsning (statsforvaltningen kan efter omstændighederne iværksætte børnesagkyndig undersøgelse, indhente oplysninger fra kommuner, skole mv.). Er det ikke muligt for Statsforvaltningen at opnå enighed mellem jer, kan du indenfor en frist på 4 uger anmode om at sagen indbringes for retten. Retten vil så træffe afgørelse om hvem der skal have forældremyndighed over barnet.

Man kan som forældre få tillagt den fulde forældremyndighed, hvis retten finder det bevist, at i ikke kan samarbejde om at træffe beslutninger til barnets bedste. Det følger af lovgivningen på området, at der skal være ”holdepunkter for at antage” at forældrene ikke kan samarbejde til barnets bedste. Det er ofte et usædvanligt højt konfliktniveau der nødvendiggør, at forældremyndigheden tillægges denne ene forældre.

Konflikter der kan føre til, at den ene forælder bliver tillagt forældremyndigheden alene:

  • Et højt konfliktniveau mellem forældrene
  • Manglende samarbejde vedrørende for eksempel valg af skole eller udstedelse af barnets pas
  • Uenighed om religion.
  • Den ene forælder har misbrugt eller udøvet vold overfor barnet

Listen er ikke udtømmende, andre situationer kan efter omstændighederne også danne grundlagt for at fratage forældremyndigheden. Situationer hvor den ene forælder aldrig har haft kontakt til barnet, kan dette også tale for at man fratager forældremyndigheden, særligt hvis indblanding blot har karakter af chikane.

Det anbefales altid, at man søger juridisk rådgivningen inden man søger ændringer i forældremyndighed – systemet er en jungle og en jurist kender til regler og kan vejlede dig ift. den konkrete sag, og mulighederne der er.