Det nye skilsmissesystem

Folketingets partier blev i foråret enige om et nyt skilsmissesystem, som skal erstatte det nuværende system, hvor statsforvaltningen igennem lange sagsbehandlingstider forsøger at få forældre til at samarbejde omkring deres børn.

Det er endnu ikke muligt at fremkomme med en analyse af det nye system, dels fordi der endnu ikke er lovforslag på udspillet og dels fordi mange ”børnesygdomme” først opdages når systemet er trådt i kraft. Der er dog allerede nu elementer i udspillet der efter min opfattelse, giver anledning til bekymringer ift. om det nye system gavner eller det risikerer, at skabe yderligere konflikter i et allerede konfliktfyldt felt, der på ingen måde fungere optimalt. Nedenstående er derfor en beskrivelse af systemet ud fra den udspil folketingets partier er fremkommet med.
Familiehuset og Familieretten:

Det nye system bliver bygget op omkring Familiehuset, der som administrativ myndighed modtager og behandler sagerne i første omgang. Her vil sagerne blive screenet og inddelt i kategorier alt efter konfliktniveauet, screeningen sker helt automatisk i forbindelse med en ansøgning om skilsmisse.

  • Grønt spor. De enkle sager, hvor familien har så godt som ingen eller kun begrænset behov for, at myndighederne involveres.
  • Gult spor. De mindre enkle sager med familier, som har behov for hjælp ved rådgivning til at dæmpe en konflikt, som endnu ikke er fastlåst, og først, hvis det ikke lykkes en afgørelse
  • Rødt spor. De røde sager, som afgøres i Familieretten, er familier med behov for omfattende involvering af myndigheder for at sikre barnets trivsel.

Sagerne i det røde spor, er ofte sager hvor kommunen allerede er involveret, og der er derfor behov for et tværfagligt samarbejde mellem myndighederne, for at sikre det bedste udfald. Der vil i disse tilfælde ske en kordineret indsats mellem myndighederne og en hurtig udveksling af sagsakter, således sagerne ikke forhales. Der åbnes ligeledes op for at kommunen kan indlede sager ved familiehuset.
I det særligt konfliktfyldte sager, samt de sager hvor der er vold, misbrug eller lignende inde over afgøres i familieretten. Familieretten overtager ligeledes Fogedrettens rolle, når det kommer til tvangsfuldbyrdes. Der skal i familieretten i højre grad tages hensyn til barnets tarv og tvang anvendes kun hvis det er barnets bedste. Familieretten bliver udstyret med flere redskaber til at løse forældrenes konflikter – men der er ligeledes åbent for, at der fortsat kan udstedes tvangsbøder (fastsat efter forældrenes indkomst – således de kan mærkes) og kortvarig frihedsberøvelse, således fuldbyrdelsen kan ske under hensyn til barnet, på så skånsom måde som muligt.

Børneenheden:

Der er i udspillet ligeledes lagt op til oprettelsen af en ny børneenhed, der skal hjælpe børnene igennem den belastende situation en skilsmisse kan være. Enheden vil have fokus på barnets trivsel igennem hele forløbet, og enheden vil tage hånd om barnet. Der vil være mulighed for at barnet altid har en voksen at snakke med og spørge til råds. Enhedens børnesagkyndige vil inddrage børnene, så tidligt og så skånsomt, som overhoved muligt.

Refleksionsperiode:
Der genindføres en refleksionsperiode der mindre om den tidligere separationsperiode, perioden er på tre mdr. i denne periode tilbydes forældrene forskellige former for rådgivning, til at håndtere skilsmissen bedst muligt i forhold til barnet. Det bliver ligeledes obligatorisk at gennemgå et digitalt forløb, som giver forældrene viden om skilsmisser i børnehøjde, samt børns reaktionsmønstre i forbindelse med en skilsmisse, så forældrene får nogle værktøjer til bedst muligt at støtte barnet igennem skilsmissen.
Tilbuddet bliver ligeledes givet til ugifte par med fælles børn, der gennemgår et brud.

Ligeværdigt forældreskab:

Det nye udspil åbner op for, at forældre med et godt samarbejde, kan dele bopæl og børnechecken mellem sig. Dermed bliver der i disse tilfælde ikke tale om en primær og en sekundær forældre, i form af en bopælsforældre og en samværsforældre. Rigtig mange konflikter mellem forældre bunder i et uligeværdigt forældreskab, hvor den ene forældre føler sig tilsidesat, som andenrangs forældre, uden egentlig indflydelse på sit barns opvækst – det nye system kan muligvis skabe en vis ligeværdighed mellem rigtig mange forældre, hvor konflikterne er minimale, men hvor begge forældre formår at se bort for egne behov og se barnets

 

Regeringen vil i løbet af efteråret fremsætte lovforslag om ovenstående udspil, og når lovforslaget er vedtaget skal det efter planen træde i kraft den 1. april 2019.