Bisidder og partsrepræsentation

Regler om bisidder og partsrepræsentation

Når man er i kontakt med offentlige myndigheder på et så indgribende område, som ens privatliv og omhandlende ens børn, kan det ofte være rart, at have støtte i form af en bisidder. Men hvordan er reglerne egentlig på området?

Hvorfor er en bisidder en god ide:

Det er ofte en god ide at have en bisidder med til møder med forvaltningen, uanset om der er tale om Familieretshuset, kommunen mv. Man sidder nemt i en særlig sårbar position, hvor man let bliver ophidset eller følelsesladet, her kan en bisidder hjælpe. Derudover er det rart, efterfølgende at kunne drøfte mødet med en anden person, både ift. om man har fået det hele med, men også ift. om man har misforstået noget. To personer hører unægtelig mere end en.

Hvad siger loven:

“ Forvaltningslovens § 8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.”

Det følger af Forvaltningslovens § 8, stk. 1, at en borger til enhver tid kan lade sig bistå af andre. Dette princip er en meget tungtvejende rettighed der er tillægges en part i en ved det offentlige verserende sag. Der skal derfor særdeles tungtvejende omstændigheder til, for at gøre undtagelse for denne rettighed. Det kan derfor kun ske ved væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Møder i Familieretshuset:

Kravet på at have en bisidder med til et møde i Familieretshuset, afhænger af om der er mødepligt ved mødet. I det øjeblik der er mødepligt for parten, har denne krav på at møde ifølge med en bisidder. Er der derimod tale om møder som konfliktmægling, børnesagkyndig rådgivning, har parten dog ikke samme rettighed. Acceptere den anden forældre deltagelsen, kan mødet dog gennemføres med bisidderens deltagelse.

Skal den anden forældre godkende bisidderen?

Nej, den anden forældre skal ikke godkende en bisidder. Det er en lovfæstet ret man har, og det har den anden forældre ingen indflydelse på. Dog skal man som nævn ovenfor være opmærksom på om der er tale om et møde hvor man har mødepligt eller ej.

Det anbefales, at man altid informere modparten og Familieretshuset, om at man agter at benytte sig af sin ret, til at møde ifølge med en bisidder. En sådan information kan medvirke til at mindske konflikterne på selve mødedagen, da det eller kan komme, som en overraskelse for modparten, at man møder med en bisidder.

Hvad må en bisidder:

En bisidder er med til at støtte parten, og hjælpe denne med at bevare roen, i det der kan være en presset situation. Ofte kan en bisidder hjælpe parten med at få de vigtigste ting frem og efterfølgende evaluere mødet.

En bisidder må under et møde ikke:

En bisidder må under et nøde ikke udtale sig (komme med bemærkninger, stille spørgsmål, protestere e.l.). Nogle mødeleder acceptere, at en bisidder stiller enkelte spørgsmål, hvis vedkommende er i tvivl om hvad der blev sagt, eller ønsker noget gentaget. Det er dog op til mødeleder om dette accepteres.

Bisidderen er med til at støtte, og kan efterfølgende hjælpe dig med at drøfte mødet og lægge en fremtidsplan.

Det kan være en god ide at drøfte møde med bisidderen forud for mødet, så denne kan hjælpe dig med at finde gode argumenter og finde frem til de vigtigste pointer, der skal fremhæves under mødet.

Partsrepræsentant:

Det er også muligt at lade sig repræsentere af en partsrepræsentant i stedet for en bisidder. Forskellen er at en partsrepræsentant må udtale sig til et møde, da denne repræsentere parten. (Jurister og advokater fungerer som partsrepræsentant)

Man skal dog være opmærksom på at benyttelsen af en partsrepræsentant kan virke særdeles konfliktoptrappende og hindrende for en god dialog forældrene imellem. Man bør derfor overveje om en bisidder ikke i det konkrete tilfælde er tilstrækkeligt.

En anden ting man skal have med i sine overvejelser er, at Familieretshuset ofte ser negativt på brugen af partsrepræsentanter. Man kommer ikke udenom at et godt samarbejde udspringer af en dialog forældrene imellem. Forældrene viser mere samarbejdsvilje hvis de selv medvirker til at skabe en god dialog med den anden forælder.

Jeg vil derfor som udgangspunkt fraråde brugen af partsrepræsentant medmindre der er tale om en meget fastlåst og konflikt sag. Vælger man alligevel at lade sig repræsentere, anbefaler jeg, at man retter henvendelse til en person med juridisk ekspertise.